Fremragende

Markedsføring for Kursusudbydere: En Komplet Guide

Kursusydbyder mindmap

Markedsføring for Kursusudbydere: En Komplet Guide

Effektiv markedsføring er afgørende for at tiltrække flere deltagere og styrke dit brand som kursusudbyder. I denne guide, der fungerer som en praktisk tjekliste, deler vi vores erfaring og bedste praksis indenfor Meta-annoncer, Google Ads, SEO, e-mail markedsføring og automatisering. Lad os komme i gang!


Meta Annoncering: Fang Opmærksomheden

Første Touchpoint: Skab en Visuel Oplevelse

Meta-annoncer (Facebook og Instagram) er ofte det første sted, potentielle kunder møder dit kursus. Her er det vigtigt at:

  • Bruge iøjnefaldende billeder eller videoer, der tydeligt forklarer kursets formål.
  • Kommunikere klare fordele som ”Lær XYZ på 4 uger” eller ”Opnå [certifikation]”.
  • Sæt altid kampagnens konverteringsmål til enten leadgenerering eller salg, da det er disse typer kunder, vi ønsker at fange opmærksomheden hos.

Retargeting: Udnyt Engagementet

Har nogen interageret med din første annonce? Brug retargeting! Disse kunder ved allerede hvad der bliver tilbudt. Derfor er det en god idé at:

  • Reklamére med kundetestimonials, enten i videoformat eller som screenshots fra Trustpilot.
  • Fremvise konkrete cases, der viser, hvordan tidligere deltagere har haft succes efter dit kursus.

Lookalike Audiences

Hvis du har data fra dit CRM-system, kan Meta hjælpe dig med at finde lookalike audiences – personer med lignende træk som dine nuværende kunder. Dette kan udvide din rækkevidde effektivt uden at gå på kompromis med målgruppens relevans.

Google Ads giver dig mulighed for at målrette dine annoncer mod brugere, der aktivt søger efter kurser. Dette betyder at dine kunder ofte er mere købeklare. Dog kan clicks være dyre, og derfor er det vigtigt at man har den rigtige tilgang:

  • Eksperimentér med søgeord for at identificere de mest kosteffektive klik.
  • Sørg for, at dine landingssider er brugervenlige, har klare call-to-actions, og fremhæver de vigtigste fordele ved kurset. Hvis din landingsside ikke er optimeret ender du med at betale for clicks der ikke konverterer, hvilket kan blive dyrt i længden.
  • Brug remarketing til at genopfange interessen hos brugere, der tidligere har besøgt din hjemmeside.


SEO: Langsigtet synlighed

Søgemaskineoptimering er en investering, der betaler sig over tid, især for kursusudbydere med et bredt udvalg af kurser.

  • Sørg for hurtige indlæsningstider, mobilvenlighed og korrekt strukturerede metadata for at optimere den tekniske SEO.
  • Skab indhold, der besvarer spørgsmål som ”Hvem kan få funding til kurser?” eller ”Hvad kan jeg med denne certificering?”. Dette styrker din position som ekspert og øger organisk trafik.
  • Målret lokale søgeord som ”Projektledelse i Aarhus”, hvis dine kurser tilbydes fysisk.

Er du usikker på, hvad SEO er? Læs mere om det her.


E-mailmarkedsføring: En Omkostningseffektiv Strategi

E-mailmarkedsføring er en effektiv og omkostningseffektiv måde at holde kontakten med både nuværende og tidligere kursister. Det giver dig mulighed for at dele opdateringer, promovere kurser og fastholde engagement på en personlig måde. Sørg for at:

  • Segmentér dine e-mail lister baseret på de kurser, modtagerne har vist interesse for. Dette gør det muligt at levere målrettede og relevante budskaber, der øger chancerne for engagement.
  • Lav et nyhedsbrev, hvor du deler erfaringer, kommende kurser eller underholdende indhold. For eksempel kan du fremhæve en podcast, der tager fat på typiske dilemmaer, som ledere ofte møder – perfekt, hvis du tilbyder lederkurser.
  • Brug trigger-baserede e-mails til at sende automatiserede beskeder ved specifikke handlinger, som fx tilmelding eller interesse i et bestemt kursus.


Automatisering og Optimering

Automatisering kan spare tid og hjælpe med at sikre en konsekvent kundeoplevelse. Som kursusudbyder er følgende løsninger særligt relevante:

  • CRM-systemer: Et CRM-system hjælper dig med at organisere leads, kursister og tidligere kunder, samtidig med at det giver et klart overblik over alle indkommende henvendelser. Derudover gør det muligt at automatisere vigtige processer, såsom:
    • Udsendelse af bekræftelser, betalingskvitteringer og påmindelser om manglende betalinger. Dette sikrer en professionel og problemfri oplevelse for deltagerne og reducerer manuelt administrativt arbejde.
    • E-mailsekvenser til at følge op på leads, der har vist interesse for dine kurser. Del information om kommende kurser eller særlige tilbud for at øge sandsynligheden for konvertering.
    • Påmindelser om startdatoer, tidspunkter og lokationer samt udsendelse af certifikater efter kursusafslutning. Dette sparer tid og efterlader et positivt indtryk hos kursisterne.
  • Chatbots: Implementér en chatbot på din hjemmeside, der kan svare på spørgsmål som “Hvornår starter næste hold?” eller “Hvilket kursus passer bedst til mig?”. Det hjælper med at fastholde potentielle kunder, øger konverteringsraten og minimerer de administrative omkostninger.


Afrunding

For at få succes som kursusudbyder, er det vigtigt at have en strategisk markedsføringsplan og effektiv håndtering af kunder og leads. Ved at bruge værktøjer som Meta-annoncering, Google Ads, SEO, e-mailmarkedsføring og automatisering kan du tiltrække, engagere og fastholde deltagere. Husk at justere dine markedsføringsstrategier løbende baseret på data og resultater. Med den rette plan og de rigtige værktøjer er du klar til at vækste din kursusvirksomhed og levere en fremragende oplevelse til dine kursister!

Er du nysgerrig på, hvordan disse tiltag kan implementeres i jeres forretning? Så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om jeres muligheder.

LinkedIn
Albert Kindberg
Andre artikler
Nyhedsbrev
online

Lorem ipsum dolor sit amet

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore
John Doe
Teknisk Chef
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Få et uforpligtende tilbud på hastighedsoptimering